Der var engang, hvor biler blot var transportmidler. Deres primære formål var at kunne transportere ejeren af bilen rundt på effektiv vis. Hvis en bil kunne køre dig fra det ene sted til det andet, på forholdsvist kort tid, og med en vis grad af komfort, jamen så var det en god bil. Det var det eneste vi krævede: en tilfredsstillende opfyldelse af et praktisk behov.
Men når der er konkurrence på et frit marked, så er løbende forbedringer en helt naturlig del af konkurrencen. Hvorfor skulle du vælge en bil der kun dækkede det primære behov, hvis du kan få en bil der gør det samme, men som også kan spille musik? Bilproducenterne ønsker at sælge så mange biler som muligt, og det kan de kun gøre, hvis de kan tiltrække kunder. Vi kunder er selvfølgeligt kræsne: vi vil gerne sikre os, at vi får mest muligt for pengene. Når der er flere biler at vælge imellem, så forsøger vi selvfølgeligt at finde den bil, der har det bedste forhold imellem den pris, den koster, og den værdi, den bidrager til vores liv med.
Det er begrænset hvor meget man kan optimere på den primære værdi: transporten fra ét sted til et andet. Selvfølgeligt er der sket innovation på det område i form af optimeret brændstoføkonomi, bedre komfort og nemmere navigation. Men det er ikke nok: alle biler har deres egen version af disse funktioner. Hvis det var de eneste faktorer som bilproducenterne konkurrerede på, så ville det praktisk talt være ligegyldigt hvilken bil du valgte. Alle bilerne ville kunne cirka det samme, og det rationelle valg ville derfor være, at tage den billigste bil. Det er ikke noget der er særligt profitabelt for bilproducenterne, og det er også ganske sørgeligt for os bilister ? vi nyder da, at bilerne kan mere end bare køre!
Så konkurrencen begynde at køre på de ekstra funktionaliteter. Biler begyndte at få MP3-afspillere, varme i sæderne, indbygget GPS og så videre. Nu var det funktionaliteten, ud over det at kunne køre, der var den afgørende konkurrence-parameter. Folk valgte én bil frem for en anden baseret på de ekstra funktioner den kom med.
Det var alt sammen meget godt, men nu er det nået til et punkt, hvor mange moderne biler er unødvendigt komplekse. Der er computere overalt, og det er ikke altid særligt intuitivt hvordan det hele hænger sammen. Det er selvfølgeligt altid en god idé at læse manualen for ens bil, men det er altså først i nyere tid, at det er decideret nødvendigt at nærstudere en guide for at få ens bil til at starte.
Der er dog håb forude. Smarte bilproducenter som mazda har nemlig fået øjnene op for problematikken, og er begyndt at fokusere på helhedsoplevelsen. Modsat konkurrenterne, så prøver Mazda ikke at klemme så meget teknologi som muligt ned i en bil. Deres biler har stadig massevis af moderne teknologi, men det bliver finpudset og testet igennem før det sættes ind i deres biler. Målet er, at føreren af bilen ikke skal føle sig overvældet, men i stedet oplever, at bilen nærmest klarer tingene selv.
